Hulmursisoleringi Sorø - kæregaard Isolering

Mange rødstensvillaer fra 1930’erne og 1940’erne er kun delvist eller slet ikke hulmursisoleret. Det giver gener som kulde, der resulterer i højere varmeregning – og dermed spildte penge.

I Sorø ligger netop denne typiske rødstensvilla fra 1940’erne med høj kælder og stueetage, som opvarmes med naturgas. Det var dyrt at varme huset op, og Kæregaard Isolering ApS fik derfor til opgave at hulmursisolere huset. På blot én dag var de i alt 90 m2 hulmur isoleret, og ejerne kunne glæde sig til et lunere hus og en lavere varmeregning fremover.

Hulmursisolering gav stor besparelse

Hulmursisoleringen af rødstensvillaen i Sorø gav en beregnet besparelse på 760 m3 naturgas om året, som omregnet svarede til 6.800 kr. om året – penge, der uden tvivl kan bruges på noget sjovere end at smide ud gennem væggene i form af varme. Miljømæssigt var der også en gevinst at hente, idet rødstensvillaen nu udleder 1.700 kilo CO2 mindre om året. Og oven i det hele fik ejerne et energisparetilskud på 1.600 kr. for at hulmursisolere huset. Så de 15.000 kr. ejerne skulle betale for at hulmursisolere rødstensvillaen i Sorø er hurtigt tjent hjem.

Rockwool sparer mere end Leca

Nogle huse er tidligere blevet isoleret med Leca, men det kan godt svare sig at få hulmursisoleret med Rockwool i stedet. Fyrer man med olie, vil man nemlig spare ca. 10 liter olie pr. m2 pr. år på at hulmursisolere sit hus med Rockwool, mens man med Leca kun sparer ca. 4 liter olie pr. m2 pr. år.

Et hus, der allerede er hulmursisoleret med Leca, kan sagtens isoleres med Rockwool – det kræver blot, at Lecaen fjernes først. Hos Kæregaard Isolering ApS kan vi fjerne Lecaen for dig – eller du kan vælge at gøre det selv. Leca er små kugler, som forholdsvist nemt selv løber ud, når man fjerner murstenene.

Øget komfort ved hulmursisolering

Du vil altid spare penge på varmeregningen pr. m2 ved at hulmursisolere dit hus, og samtidig får du glæde af en øget komfort, da træk fra væggene forsvinder, og hvis du bor ud til en befærdet vej, vil hulmursisoleringen være med til at dæmpe støjen.

Det tager som udgangspunkt en dag at hulmursisolere et hus, og hos Kæregaard Isolering ApS tager vi hellere en lang dag end to korte, så du hurtigt kan få fred igen. Vi hulmursisolerer med Rockwool Hulmursfyld på en stor del af Midtsjælland, f.eks. Stevns, Sorø, Ringsted, Haslev, Køge, Næstved og Solrød.

Vil du også holde bedre på varmen, få et bedre indeklima OG samtidig spare penge? Så kontakt os på telefon 70 20 10 26 eller send en e-mail på info@kg-isolering.dk og få et uforpligtende tilbud.

Kontakt os i dag- rådgivning & tilbud