I hjertet af Køge ligger en af mange typiske murermestervillaer med de klassiske røde mursten. Huset fra 1938 opvarmes med naturgas, og da fugerne trængte til fornyelse, valgte ejerne at få hulmursisoleret huset i samme omgang. Det efterlod ingen synlige spor – men det mærkes i den grad på pengepungen.

Med både kælder, stue og førstesal har huset et samlet boligareal på 150 m2 med 80 m2 i stueplan og 70 m2 på førstesalen. Der er derfor nok at varme op. Med hulmursisoleringen holder familien nu varmen inde om vinteren og ude om sommeren. Indeklimaet er dermed væsentligt forbedret, og de har samtidig fået flere penge på lommen.

I Køge kan husejerne nemlig fremover glæde sig over en årlig besparelse i naturgas på 1200 m3. Det svarer til, at de hvert år har 7.680 kr. mere til udflugter, mad og andet sjov. Derudover sparer de miljøet for hele 3.900 kilo CO2 om året – ved blot at hulmursisolere.

Spar penge med håndværkerfradraget

Med håndværkerfradraget sparer familien desuden penge på arbejdet. Arbejdslønnen for det udførte arbejde var i alt på 17.550 kr., og når familien indberetter beløbet på årsopgørelsen, sparer de skatten, som i dette tilfælde er på 5.850 kr.

Værdien, der reelt spares ved håndværkerfradraget, afhænger af skatteprocenten, men som standard kan du regne med at betale 1/3 af arbejdslønnen i skat. Og det er altså den værdi, du kan fradrage og dermed spare i din samlede opgørelse for din indkomst.

Få energitilskud til hulmursisolering

Men der er mere at spare, for familien får også et energitilskud på 4.500 kr. for at hulmursisolere deres hus. Det betyder, at de i alt har sparet 10.350 kr. på arbejdet. Med de samlede omkostninger, inklusive isoleringen, på 29.250 kr. ender familien med en egenbetaling på 18.900 kr., når håndværkerfradrag og energitilskud er trukket fra. Det giver en tilbagebetalingstid på blot 2,5 år.

Ser du også de økonomiske og klimamæssige fordele ved at få hulmursisoleret dit hus? Ring til Kæregaard Isolering ApS på telefon 70 20 10 26 eller send en e-mail på info@kg-isolering.dk og få et uforpligtende tilbud.

Kontakt os i dag- rådgivning & tilbud