Får du træk i nakken, når du for eksempel sidder i sofaen, selv om alle vinduer er lukkede? Så mangler dit hus måske isolering i ydervæggene.

Manglende eller for lidt isolering kan samtidig medføre risiko for skimmelsvamp, som kan skade dit helbred og konstruktionen i dit hus.

Et hus skal ånde for at leve, men det skal også holdes tæt for at sikre et godt indeklima. En familie i Ringsted mærkede netop den manglende isolering i ydervæggene af deres gule murstenshus fra 1965 ved kuldenedfald fra væggene. Det sker, når den varme luft indenfor rammer de kolde, uisolerede vægge.

Den varme, fugtige luft vi har indenfor kan ved for lidt eller manglende isolering også medføre skimmelvækst bag for eksempel skabe og kommoder, der står tæt op ad den kolde ydervæg. Luften kan ikke cirkulere bag de store møbler, og fugten har derfor svært ved at komme væk. Uden isolering kan fugten desuden trække ud gennem konstruktionen og medføre risiko for skjult skimmelsvamp.

Lune vægge nedsætter træk og sparer mange penge

Hos familien i Ringsted hulmursisolerede Kæregaard Isolering ApS de 85 m2 ydermure med Rockwool Granulat og gjorde dermed væggene lunere på indersiden. Isoleringen får temperaturen på indervæggene til at stige 3-4 grader, så varmen i rummet nu ikke rammer en kold væg og slår koldt tilbage – men i stedet rammer en lun væg og dermed nedsætter følelsen af træk. Hulmursisoleringen tog blot en enkelt dag og krævede derfor ikke en masse tid eller besvær for familien, mens arbejdet stod på.

Det gule murstenshus opvarmes med olie, og efter isoleringen af ydermurene sparer familien 800 liter olie om året, hvilket svarer til 7.000 kr. årligt. Derudover sparer de miljøet for 2.300 kilo CO2 hvert år og kan med god samvittighed varme huset op.

Energirenoveringen hurtigt tjent hjem

Da huset var uden hulmursisolering, fik familien et energitilskud på 2.300 kr. og endte med at betale 11.000 kr. for at spare penge hvert år fremover, spare miljøet for en stor mængde CO2 og samtidig få et bedre indeklima. Og med den årlige besparelse og energitilskuddet endte familien med en tilbagebetalingstid på blot 1,5 år – så var udgiften til isolering allerede tjent hjem.

Ser du også de kontante og miljømæssige fordele ved at få et bedre indeklima? Få mere at vide om, hvordan Kæregaard Isolering ApS kan hjælpe dig på telefon 70 20 10 26 eller send en e-mail på info@kg-isolering.dk.

Kontakt os i dag- rådgivning & tilbud